Fra forestilling til virkelighed.
Jordbær er godt. Fløde er godt. Kombineres de to, fås noget endnu bedre. Jordbæret med dets sødme, saftighed og friskhed. Fløden med dets cremethed og fyldige smag. Sammen er de et par, som er uadskillelige til evig tid.
Med IHMAJIN er tanken det samme. Opstået ud fra et ønske om at kombinere to gode ting, for at skabe noget bedre. Ingeniørkunsten med sin systematik, faglighed og evne til at få ting til at fungere. Kreativiteten med sin fantasi, nysgerrighed og evne til at få øje på nye muligheder.
Sammen opstår et mulighedsrum, hvor vi kan forestille os noget og finde ud af, hvordan vi får det til at virke.
Mere leg i ingeniørkunsten
Ordet “leg” om et stykke arbejde kan få det til at lyde useriøst i voksnes ører. Leg er noget der kun hører barndommen til, vil nogen måske mene. Her er jeg (heldigvis) uenig. Leg er en måde at undersøge verden på, og vi voksne kunne lære meget af at dyrke leg mere aktivt.
Når vi leger med en problemstilling, behøver vi ikke kende svaret på forhånd. Vi kan vende den på hovedet, flytte rundt på den, kombinere ting på nye måder og stille et hav af spørgsmål.
Hvad nu hvis? Hvorfor egentlig? Kunne man også…?
Det er spørgsmål, der åbner muligheder. Og muligheder er der brug for, hvis man vil skabe noget nyt, anderledes og spændende. Især hvis det “noget” skal bruges af mennesker, for så er det ganske attraktivt, at der er mange muligheder.
I ingeniørkunsten arbejder vi ofte den anden vej. Vi analyserer, strukturerer, beregner og finder frem til en løsning, der kan fungere i virkeligheden. Det er en faglighed, IHMAJIN står solidt plantet i.
Men ingeniørkunsten er mere end det. For den handler i lige så høj grad om at skabe noget, der ikke fandtes før. Og det kræver forestillingsevne.
Derfor vil jeg (som ingeniør) argumentere for, at det ikke er ingeniøren i sig selv, der skaber stereotypen om den lidt firkantede og rationelle problemløser. Det er snarere de rammer, ingeniøren ofte arbejder indenfor. For der er rammer, vi selv har skabt. Og så er der virkelighedens rammer.
De første må vi gerne udfordre. Udvide. Bryde. Skabe nye. De sidste skal vi kunne få vores idéer til at fungere indenfor. Det er i spændet mellem de to, at IHMAJIN arbejder. Med nysgerrighed på, om der findes andre muligheder end den oplagte, og med ingeniørfagligheden til at undersøge, hvad der faktisk kan lade sig gøre.
Det er ikke et skridt væk fra fagligheden. Tværtimod. Det er et skridt længere ind i den. For kreativitet gør ikke ingeniørkunsten mindre præcis. Den udvider det felt af muligheder, som vores faglighed kan arbejde med.
“IH-MAJ-IN”
Sådan stod det i ordbogen under ordet imagine. En udtaleangivelse, der skulle vise, hvordan ordet lyder, når det bliver sagt højt. Jeg bed mærke i den lidt finurlige stavemåde, og den blev hængende.
For imagine – at forestille sig – rammer noget helt grundlæggende i den måde, som jeg ser ingeniørkunsten på.
Før vi kan skabe noget nyt, må vi kunne forestille os, at noget andet er muligt.
Og så må vi finde ud af, hvordan vi får det til at virke.
